• Kæmpe milliardregning »ligger og lurer« under statskassen. Den grønne omstilling kan blive dyr

    Источник: BDK Finans / 15 ноя 2024 00:14:33   America/New_York

    Det er et mål, som de fleste partier er enige om – at Danmark skal være CO₂-neutralt i 2045. Lykkes det, vil det være en stor sejr for klimaet og den grønne omstilling. Men det vil også efterlade et kæmpe hul i den danske statskasse. Afgifter på fossile brændsler indbringer nemlig milliarder af kroner hvert år. Penge, som vil mangle, hvis de fossile brændsler udfases. Finansministeriet vurderer selv i regeringens 2030-plan, at skatteindtægterne vil falde med 22 milliarder kroner om året i 2045, hvis målet om CO₂-neutralitet bliver indfriet. Og det efterlader politikerne med et stort ubesvaret spørgsmål, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer. »Det er vigtigt at være bevidst om, at der ligger noget og lurer under økonomien. Der er mange år til, men det her hul kommer til at opstå,« siger han. Også Lars Gårn Hansen, der er vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, er opmærksom på udfordringen. »Det bliver et problem, man skal forholde sig til. For det vil belaste de offentlige finanser, når man mister de grønne afgifter,« siger han. Dansk Industri har i Jyllands-Posten fremhævet problemet, fordi det ifølge dem betyder, at der ikke er råd til regeringens planer om at bremse den stigende pensionsalder. Men ifølge de to professorer er der måder at lukke hullet. Politikerne ved det godt Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov, der havde til formål at sætte nogle helt konkrete mål for den grønne omstilling i Danmark. Det første mål var at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Det andet var, at Danmark skulle være et klimaneutralt samfund i senest 2050. Den ambition blev dog skærpet af SVM-regeringen, som har fremrykket målstregen. I regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« står der således, at Danmark skal være CO₂-neutralt allerede i 2045. For at nå det mål har Folketinget indført en række afgifter på fossile brændsler for både privatpersoner og erhverv. Og i disse dage forhandles der i den grønne trepart om en lignende afgift på landbruget. Meningen med afgifterne er at skabe incitament til at gå over til grønne energikilder. Men hvis det lykkes, vil en betragtelig indtægtskilde til statskassen tørre ud. »Det vil jo betyde, at afgifterne virker efter hensigten, hvilket er en god ting. Det betyder også bare, at der mangler nogle penge,« siger Michael Svarer. Lars Gårn Hansen beskæftiger sig primært med miljø- og klimapolitik, hvorfor han længe har været bevidst om problemet. Og selvom det ikke fylder meget i den politiske debat, ved han, at politikerne også er det. »Man er klar over problemet på Christiansborg. Det er helt sikkert noget, man snakker om i regeringen og embedsværket,« siger Lars Gårn Hansen. Flere skatter Det store spørgsmål er, hvad man kan gøre ved det. Grundlæggende betyder de lavere skatteindtægter nemlig, at regeringen enten skal skære i det offentlige forbrug eller tilsvarende hæve skatter og afgifter andre steder, forklarer Michael Svarer. Lars Gårn Hansen peger helt konkret på nye kørselsafgifter som en mulig løsning. »Vi har tidligere foreslået at opkræve betaling fra biler og lastbiler, der kører på tidspunkter, hvor de er til gene for andre,« siger han: »Det vil give et betydeligt overskud på statsfinanserne og gavne hele samfundsøkonomien.« Med gener mener Lars Gårn Hansen blandt andet støj, trængsel og luftforurening, som ifølge ham vil fortsætte med at være problemer, selvom der kun er elbiler på vejene. »På den måde kan man både kompensere for den faldende indtjening og begrænse mængden af gener fra biler.« Michael Svarer mener dog, at det vil være mere hensigtsmæssigt og stabilt at indføre skatter, der rammer bredt og ikke påvirker folks adfærd. »Derfor kan det være en idé at hæve bundskatten, som er den bredeste skat, vi har,« siger han: »Alternativt må man beslutte sig for at drive den offentlige sektor for færre midler eller tage pengene fra råderummet.« Selvom det ifølge Michael Svarer ikke haster med en konkret løsning, finder han det »yderst relevant« at have med i politikernes overvejelser. Især fordi debatten er præget af stigende forsvarsudgifter, størrelsen på den offentlige sektor og en eventuel reform af pensionsalderen. »Hvis dansk økonomi er overholdbar, er der nok ikke behov for nye skatter. Politikerne er bare i gang med at bruge pengene andre steder,« siger Michael Svarer: »Derfor er det godt, at vi er opmærksomme på udfordringen med de grønne afgifter. For det er ikke indregnet i Finansministeriets fremskrivninger.« Vi er allerede i gang I et skriftligt svar oplyser Finansministeriet, at statens provenu fra energiafgifter allerede er blevet halveret fra 2000 til i dag. »Det er løbende håndteret i forbindelse med den generelle tilrettelæggelse af finanspolitikken og konkrete politiske aftaler,« skriver de: »I takt med den grønne omstilling frem mod målet om klimaneutralitet i 2045 må der ved uændret afgiftspolitik imødeses et fald i indtægterne fra energiafgifter, som skal håndteres på samme vis.« Finansministeriet oplyser videre, at der ikke på forhånd kan skønnes over virkningen på den langsigtede holdbarhed. »Det afhænger blandt andet af, hvilke instrumenter der tages i anvendelse – for eksempel afgifter, regulering eller subsidier – samt af, hvordan virkningen på de offentlige finanser håndteres.« Hvis de tabte indtægter findes på andre måder, vil det som udgangspunkt ikke »ændre den langsigtede finanspolitiske stilling«, skriver Finansministeriet. https://www.berlingske.dk/oekonomi/kaempe-milliardregning-ligger-og-lurer-under-statskassen-den-groenne
Опубликовать